Sikkerheden i danske lufthavne er fastlagt i henhold til både danske og internationale regler, som foreskriver, at der skal ske uddannelse/instruktion af alle ansatte i danske lufthavne.

Ved udstedelse af ID-kort (Havnekort) kræves dermed en myndighedsbestemt basisviden til alle, for at kunne færdes uledsaget og sikkert på airside - og aktivt medvirke til, at sikkerheden i lufthavnen til enhver tid er optimal.

Der er tale om en bred generel information, der skal følges op af den enkelte virksomheds interne information og uddannelse af ansatte. Når den teoretiske del er gennemført, skal der efterfølgende ske en obligatorisk praktisk opfølgning.

Det påhviler virksomhedens sikkerhedsansvarlige, at alle nye medarbejdere får mulighed for at komme rundt i lufthavnen og få suppleret teorien med praktiske indtryk for at fuldende formålet med den obligatoriske sikkerheds bevidstgørelse (Basic Security Awareness).

Såvel den teoretiske som den praktiske del skal være afviklet, inden man må færdes uledsaget i lufthavnens sikkerhedszoner. Herefter skal der løbende ske opfølgning i henhold til gældende myndighedsbestemmelser for danske lufthavne.

 

Lufthavnsvikar & Rekrutteringsservice tilbyder både den teoretiske del og den praktiske sikkerhedsgennemgang og undervisning i Basic Security Awareness.

Som integreret Lufthavnsvirksomhed med adresse i Københavns Lufthavn kan vi stille op med kort varsel, og hurtigt gøre nye medarbejdere arbejdsdygtige.

Det er også muligt at lade os udføre den praktiske undervisning alene, hvis virksomheden selv ønsker at varetage den teoretiske del.

Når det handler om et større antal medarbejdere, kan vi varetage den planlægningsmæssige, del samt holde styr på dato for brush up, så der ikke kommer overraskelser.

Vi kan også - på din virksomheds vegne - håndtere processen omkring ansøgning af ID-kort (Havnekort), så din virksomhed bliver kontaktet når kortet er klart.

Lufthavns Vikar & Rekrutteringsservice ApS | København & Roskilde | Tlf.: +45 2139 0080 | sitemap
Dudal Webdesign